36 17 40 17


 Toftegårds Allé 30, 2. sal
2500 Valby

Vejledning til rapportering af utilsigtede hændelser, klager over behandling i sundhedsvæsenet og ansøgning om patienterstatning

Utilsigtet hændelse

Som patient eller pårørende kan du rapportere om utilsigtede hændelser, der er sket på sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen, hos den praktiserende læge eller alle andre steder i sundhedsvæsenet.

En utilsigtet hændelse er en situation, hvor noget ikke går som forventet eller hvor en patient er kommet til skade, eller har været i risiko for at blive skade. Det kan for eksempel være at du får udskrevet forkert dosis medicin pga. en regnefejl, at du har fået anden patients medicin under indlæggelse eller at dine blodprøver er blevet væk på vej til laboratoriet. 

En god rettesnor for at genkende en utilsigtet hændelse er, at du står tilbage med tanken om at ’dette må ikke ske igen’.

Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er at finde ud af, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan en lignende hændelse kan forebygges. Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din rapport.

Vær opmærksom på, at en rapport om en utilsigtet hændelse ikke er det samme som en klage.

 Du kan læse mere om utilsigtede hændelser hér

Patientklage

Ønsker Du at klage over en behandling du har fået i din kontakt med sundhedsvæsenet, skal du udfylde et særligt skema. Du kan finde yderligere information om patientklager på styrelsen for patientklagers hjemmeside

Patientforsikringen

Hvis du er kommet til skade som følge af en behandling eller undersøgelse, kan du søge erstatning. I så fald skal du henvende dig til Patienterstatningen

Patientvejledere

Får du brug for hjælp til uddybning af forskellen mellem de forskellige former for indrapportering/anmeldelse, kan du kontakte Region hovedstadens patientvejleder.